VORES UNIKKE PLANKEBORDE HAR RØDDER I DANMARKSHISTORIEN
Hos emmanordic fremstiller vi unikke plankeborde af kun én enkelt planke. Det betyder, at vi ikke tilbyder standardvarer. Hvert enkelt bord er helt sig selv og ikke magen til noget andet i hele Kongeriet.
Efter bombardementet af København i 1807 stjal englænderne den danske orlogsflåde. Derfor blev der udstedt et kongeligt dekret om
at der skulle plantes nye egeskove, så man med tiden havde materiale til nye krigsskibe. Den teknologiske udvikling i de følgende 200 år afskaffede imidlertid behovet for flåde-eg, og det er derfor, at vi nu kan tilbyde unikke borde fremstillet af kæmpe planker med rødder i Danmarkshistorien
HVEM ER EMMANORDIC?
Mit navn er Emil Magaard, og det er mig, der er indehaver af emmanordic, hvor vi fremstiller unikke plankeborde efter bestilling. Vi er en lille virksomhed og har ikke ambitioner om at blive større, end at vi stadig kan opretholde en tæt, personlig kontakt til vores kunder.
Det samme gælder i forhold til vores samarbejdspartnere, som bl.a. forsyner os med de flotteste planker fra ind- og udland, herunder den danske flåde-eg.
Alle bordben får jeg fremstillet hos min lokale smed, som sætter en ære i at levere en kvalitet, der holder i evigheder.
”Vi fremstiller unikke plankeborde med rødder i Danmarkshistorien!”
– Emil Magaard
Indehaver, emmanordic
VORES VISION OG MISSION
Hos emmanordic er vi ikke til store ord og forkromede marketingbegreber. I al sin enkelthed vil vi bare fremstille helt unikke plankeborde i en kvalitet, der ikke kan sættes fingre på.
Vi glæder os over at være så privilegeret at få lov til at arbejde med det ypperste naturen har frembragt og derved være med til at formidle historien videre på en smuk og unik måde.
Sidst, men ikke mindst: Vi samler på glade og tilfredse kunder, som værdsætter naturlig skønhed og uovertruffen kvalitet.